Introduktion
Jeg vil her forsøge at give et
meget simpel indføring i hvordan du når du skal konfigurere din router,
som f.eks. hvordan adresser brydes ned og hvordan subnetting fungerer. Du
vil også lære hvordan du tildeler en IP-adresse og subnet til den interne
og eksterne del af en router.
Det kan måske være en ide at
starte med at definere nogle begreber:
-
Adresse = et unikt id nummer
der tildeles en host eller et netværkskort på netværket.
-
Subnet = en del af et netværk
der deler en bestemt subnet adresse.
-
Subnet mask = en 32 bits
kombination der bruges til at beskrive hvilken del af en adresse der
refererer til et subnet og hvilken del der refererer til en host.
-
Netværkskort = en
netværksforbindelse
Hvis du allerede har modtaget
en eller flere IP-adresser fra InterNIC (Internet Network Information
Center) eller din Internet udbyder, kan du gå i gang.
Hvis du derimod ikke har nogle
planer om at knytte dit netværk op imod Internet, så anbefaler jeg at du
benytter reserverte adresser fra RFC 1597. Du kan downloade RFC'er via ftp
fra nic.ddn.mil.
Forstå IP adresser
En IP adresse består af fire
oktetter (1 oktet = 8 bits), eller 32 bits. Værdien i hver oktet går fra 0
til 255 i decimaler eller 00000000 - 11111111 binært. Her kan du se
hvordan binære oktetter ses ud i decimaler:
| 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
| 128 |
64 |
32 |
16 |
8 |
4 |
2 |
1 |
(128+64+32+16+8+4+2+1=255)
Nu skal vi se et eksempel på
hvordan man konverterer decimal 65 til binært:
| 0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
| 0 |
64 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
(0+64+0+0+0+0+0+1=65)
Her er et eksempel på en
IP-adresse i 4 oktetter:
| 10. |
1. |
23. |
19 |
| 00001010 |
00000001 |
00010111 |
00010011 |
Disse oktetter brydes ned i et adresserings skema for at kunne bruges
både i store og små netværk. Der er fem forskellige klasser eller netværk
fra A til E. Jeg vil kun behandle klasserne A til C, på baggrund af at
klasserne D til E er reserveret og dermed knapt så interessant. For at
kunne bestemme en IP-adresses klasse, skal vi kigge på den første oktet i
adresses.
Eksempel på A-C adresse netværk.
| Klasse A: |
1 |
- |
126. |
(f.eks. 10.1.1.1) |
| Klasse B: |
128 |
- |
191 |
(f.eks. 180.1.1.1) |
| Klasse C |
192 |
- |
223 |
(f.eks. 195.1.1.1) |
Klasse A
| 1 |
7 |
24 |
| 0 |
Netværks del |
Host del |
I en klasse A adresse, er den
første oktet netværks delen, så i
eksemplet over har klassen A en
netværksadresse på 10.
Oktetterne 2,3 og 4 (de næste
24 bits) kan deles ind i subnets og hosts efter eget ønske. Klasse A
adresser bruges i netværk der har flere end 65,536 hosts (faktisk op til
16,777,214 hosts!)
Det finder vi ud af på følgende
vis:
Klasse A har som sagt 8 bits
til Klasse adresse (f.eks. 10.) og 24 bits til host adresse (f.eks.
1.1.1). Hvis vi siger at hosts adresserne udgør 24 bits, vil antal hosts
være 2*24=16,777,216 hosts. Dette er uforholdsmæssigt store netværk, så en
"ren" klasse A adresse vil normalt blive subnettet.
Klasse B
| 1 |
1 |
14 |
16 |
| 1 |
0 |
Netværks del |
Host del |
I en klasse B adresse, er de
første to oktetter netværks delen, så i eksemplet over er netværksdelen
180.1. Oktetterne 3 og 4 (16 bits) er til lokale subnet og hosts. Klasse B
adresser bruges af netværk der har mellem 256 og 65,536 hosts.
Klasse C
| 1 |
1 |
1 |
21 |
8 |
| 1 |
1 |
0 |
Netværk |
Host |
- 21 bits til netværks delen
- 8 bits til host delen
- 254 hosts
I en klasse C adresse er de første tre oktetter netværks delen. I
eksemplet over er netværks delen i klasse C 195.1.1. Oktet 4 (8 bits) er
til opdeling i subnets og hosts, og passer til netværk med mindre en 256
hosts.
I den
næste artikel om Ip
adressering og Subnetting vil jeg fokusere på Subnetting.
Kommenter denne artikkel
